Strømstadt – Sandefjord
Det er tidlig morgen og hele eftermiddag og aftenen igår gik med at proviantere i et svensk supermarked kontra de norske. Motoren kører for sine bedste omdrejninger stor sejlet kommer op i den første passage hvor vi har plads nok mellem strømstadts skær i indsejlingens fjorden. Ud foran mundingen fanger vi en svag brise og vi klokker 5 knob henover gamle dønninger. Der skal holdes højt til vinden for at kunne nå Larvik som er dagens mål.
Timer går og vinden tager til og vi ligger stadig højt til vinden; Istedet for at rebe,strammer jeg det ene bakstag for at flade forsejlet mere, søen er også taget til så det hjælper også masten i at pumpe. Resultatet er et mindre højt brag og i løbet af et nano sekund er jeg pakket ind i wire i cockpittet. Tanken når mig hurtigt…var det masten?
Det er kun bagbord bakstag der har givet op og ved inspektion så er wiren revet ud af terminalen; et sted er jeg heldig tænker jeg…men for pokker, termninalen hænger stadig i masten og jeg har ingen maste stol. Det er kun snar rådighed og samtale med en rigger der gør at jeg vælger at bestille 2 nye terminaler til Dyneema line, med gæt på at terminal størrelsen passer udfra hvad en 6 mm wire terminal burde være. I det samme bestiller jeg også en mastestol. Alt dette mens Færder fyr ræser forbi, en færge kommer lidt for tæt på og jeg ikke kan holde mere højde end at gå ind til Sandefjord.
Her prøver jeg ankeret af i en bugt men må konstatere at 1,5 meter ålegræs og mudderbund er en dårlig cocktail for mit delta anker. Den aften skal det blæse op til 21 m/s sekundet i stødene og søen bygger sig op fra syd….en direkte retning lige ind i sandefjord. Af mangel på bedre ideer og tilflugts steder søger jeg ind i Sandefjords gæstehavn; som ligger i sidste række for bølgerne der render gennem hele fjorden.
Det blev en turbulent nat med hylende vind og bølger i havnen der fik min trætte hjerne til at vågne og tænke at båden var blevet overtaget af pirater…for vi sejler jo!
Er glad for at jeg ikke sparer på kvaliteten af fortøjninger og alt jeg har ombord er det mest strækbare der findes. Ingen skader udover en træt skipper.
Dagen derpå er der ikke meget at sige om Sandefjord; den er sikkert meget pæn om sommeren, men idag virker den som en træt norsk by der har haft det sjovt og venter spændt til næste år.
På vej ind til gæstehavnen måtte jeg undvige Svensker færgen så det fik mig hen langs en klassisk sejlbåds havn (virker det som om). Der ligger 2 Colin Archer skuder og jeg har et ømt punkt for den slags både. De er så outdated som noget kan være, men for pokker de er smukke og de oser styrke og stabilitet på den gamle måde.
I en træt natten derpå døsighed slendrer jeg rundt i byen og ligger vejen forbi de to Colin Archere. Den ene er bygget af træ og den viden jeg har om dem så ligner den en af de første designs Archer lavede. Ketch rig med gaffel storsejl. Den anden snyder for skroget er helt fin og jævn og ved nærmere undersøgelse står der en nordmand og kigger på mig fra dækket. Der bliver snakket noget på norsk mellem 2 herrer ombord mens de fanger mig ved at røre skrog siden. Hurtigt siger jeg at jeg er fascineret af båden; den er smuk og jeg er spændt på om det er glasfiber. Den ene nordmand vinker til den anden og går sin vej.. Den anden svarer mig: “Næhh det er cement… Det regner; kom du ind” og på den måde startede en god times snak ombord på en hjemmebygget 48 fod kraftig inspireret af Colin Archer. Gude smuk skib med oceaner af plads.
Udover båden fik jeg også en masse tips til hvad jeg skal se i omegnen og hvilke steder der var god til sejlbåde. Vel og mærke også en båd som hans…48 fod, 4,5 meter bred og 2,2 meter meter dyb med lang køl. Han spørger hvad jeg selv havde af tanker at se her omkring. Jeg nævner Svenner Fyr som står på “must see” listen. Og han skuler til mig…”hvem har fortalt dig om Svenner fyr?”.
Hans tone får det til at lyde som om at det er norsk hemmelighed, og jeg må indrømme at det er enkelt danskers billede derfra der har tændt min lyst til at se øen. “Svenner fyr er en godt sted, men forræderisk at komme ind til. Det er også ret tit uroligt at være der grundet gammel sø”.
Han indvier mig dog i hvordan jeg klarer indsejlingen… der er ikke meget plads og når man har lusket sig gennem 2 store stenformationer så venter der en sten på dem der ikke er vågen. Det lyder som en pirat ø; præcis som jeg havde forestillet mig det og jeg er endnu mere spændt nu. Kursen sættes i morgen!