Min menneskelig tid
Denne kapitel af turen bliver privat og abstrakt for at skåne mit privatliv. Men ser du; jeg mødte en… I sæby mødte jeg en fra et mentorforløb jeg er med i; en simpel fælles nævner, og en undskyldning for at møde en vidt fremme. Med det samme vi mødte hinanden havde vi den kemi som havde vi kendt hinanden i årevis. Du kender den, det ved jeg! Den kemi hvor man siger lige hvad man vil og føler, og den anden griber det og er helt tryg ved det.
Jeg manglede fiskegrej og der har Sæby en rigtig fin dealer; hun greb den og straks kørte snakken med sælgeren om at VI skulle ud og fiske store torsk i Norge, og sælgeren anede ikke vi lige havde mødt hinanden. I det øjeblik hvor sælgeren siger I (læg mærke til I) kan fange lækre torsk der og der…så jeg havde allerede indset at jeg var torsken hvis jeg lød hende blive et møde bare for idag.
En kaffedate på 3 timer blev siddende i baghovedet da jeg stævner ud af Sæby, og dage efter. Jeg kunne ikke slippe at der var noget med hende her…og at jeg ønskede hun var med. Hun er desværre arbejdsramt og er i den svære situation at hun vitterlig elsker sit arbejde. Det er svært at tage fri i længere tid.
Løsning på at få hende ombord suser henover horisonten da jeg sejler ind til Sandefjord… Colorline Superspeed
Hurtigfærgen mellem Hirtshals og Larvik, på kun små 4 timer har den krydset et farvand jeg skal bruge godt en dag på. Den snedige plan er en forlænget weekend hvor hun hopper på fredag og tager hjem Mandag.
På den måde er hun ombord kl 3 Lørdag morgen og har indrettet sig i Agterkøjen.
Det bliver til 3 dage med tæt venskab og en energi der matcher så latterlig godt at jeg har haft nogle af de bedste dage på denne tur indtil nu. Norge er unægtelig smukt, men den bliver smukkere når man oplever det med og- gennem andres glæde og syn på det. Hun er lidt af en bjergged af mangel på et pænere ord. Der bliver løbet hen ad, op ad og hoppet mellem klipperne. Badet i de skønneste anker bugte og hendes tørst efter liv, ro, nysgerrighed og eventyr fylder mig med ny energi for dette togt. Hun inspirerer.
Vi har de dybeste snakke og omsorg for hinandens situation i livet; vi er begge to et sted hvor livet skal redesignes. Hun har rejst meget og en visdom vi snakker meget om er det at have kontrast i livet. Man kan rejse og rejse og ikke opleve en fløjt, hvis man ikke stopper op og bare er eller har en rutine. Den kontrast er vigitig og det er en af mine udfordringer på dette togt kan jeg mærke…Der opleves meget, selv på en simpel dag med sejlads; det som ikke er rutine fylder meget mere. I skrivende stund sidder jeg og gør netop det. Fortøjningerne er faste, sjælen stille og der er sat dage af til at bare være til og få ryddet de sidste 14 dage og mange sømil igennem igennem og minderne sat på plads.
Sjovt som et nyt menneske bliver en ven med det samme…og endda en ven der får dig til at ville mere. Efter hun tager hjem ligger hendes glæde og gejst stadig gemt i båden og i mit syn på verden. Jeg ser anderledes på det hele og vil have mere ud af livet og turen.
Det blev til 3 magiske dage og et kapitel mellem mig og hende vi begge kan lukke… men kun for at starte et nyt når Skagen bliver passeret til styrbord.