Skilt i 2 – Kølen skal helt af

Hendes store form får hende stadig til at ligne en hvilken som helst sejlbåd på land, men manglen på den fede tunge klump i bunden får hende til at ligne en, der er sat I skammekrogen.

Hun er på værft og uden tvivl i rigtig gode hænder. Der er en virkelig stor ro i at kunne mærke og høre man snakker med garvede håndværkere. Det er de her…og lad os sige det med det samme. Den kære båd har det ikke godt…og det her bliver ikke billigt. Men den kære “Saga”, som hun nu er omdøbt, er vores og hun er en del af familien. Til en hvis udstrækning må vi ofre, hvad det kræves for, at hun har det godt, og kan være et hjem igen. Kæresten og jeg bor på hende.

Jeg ved, der er mange der er nysgerrige på, hvordan pokker man går til udfordringen, at en køl skal helt af en båd. Så jeg skal prøve at forklare og samtidig komme ind på de udfordringer, der viser sig med vores “Saga”.

Med et specielt stativ/vugge under skroget og et stativ rundt om kølen (støtte) så løftes båden få centimeter over jorden. Inden da er kølboltenes møtrikker taget af.

Typisk er kølen stædig og bliver hængende, da fugemassen (nogle gange et epoxy produkt) samtidig er en meget stærk lim… stærk nok til at holde en køl nogenlunde plads samtidig med det tætner. De garvede værft arbejder stod klar med muggerter og kiler til at skulle tage den typiske tørn med at banke kiler i samlingen for at banke fugemassen fra hinanden. Men Saga overrasker og efter et stille dunk så er det tydeligt, at kølen har det fint med at slippe af sig selv. Der er ingen fugemasse at se, som man kender det fra 3M, Tec7 eller Sikaflex, men i stedet en tør butyl lignende substans, der hænger i skraller som kartoffelskrald. Den garvede bådbygger efter lidt brummen udtrykker. “Efter 200 ca. både jeg har taget kølen af, så tager den her alligevel rekorden for at gå af hurtigst. Der er jo ingenting, der holder. Indeni tog vi endda de forreste møtrikker af med hænderne! ”. Første udfordring…

Med kølen stabilt i sit stativ og skroget i sin “vugge” kunne begge flader nu gås efter for rengøring og status.

• Kølbolte har tegn på overflade tæring. “Crevice Corrosion”.
• Den ene møtrik gabte kun halvvejs over et gevind. Bolten er kortere, end den burde være.
• Kølbolte har krumninger, så det tyder på, at der har været en seriøs grundstødning.
• På skrogsiden render det ud med sort vand fra huller, delamineringer, spartel falder af og der er revner, der kun kan opklares med en flap disk på en ivrig vinkelsliber.

Og det er er næste skridt… tørring over en weekend og detektiv arbejde med en vinkelsliber…

Der er fjernet meget glasfiber og der er blotlagt sjuskarbejde fra tidligere kølaftagning. Spartel og støbninger på urene overflader, mangel på fugemasse og bare generel sjusk af bådbyggerarbejde.

Vi fik som nye ejere, at vide at den ALDRIG har været på grund i tidligere ejers ca. 10+ års ejerskab. Men kølen var af for ca. 5 år siden for at blive tætnet igen pga. C&C smil, hvor fronten af kølen gabte. Jeg kan kun gisne om, hvem der har lavet det arbejde for ham. Den garvede værftarbejder og jeg er enig om, at der kun kan siges grimme ord om dette arbejde.

Værst er, at der er trængt vand ind i den “putty box”, som C&C har valgt at bygge deres kølstumb på. Ser man kølstumpen fra siden, så forestil dig, at den dybeste del af sumpen er i midten af stumpen. Front- og bagsektion af stumpen er rum fuld af “spartel”. Ved en frontal grundstødning bliver de “bokse” trykket og revet i og det kan skabe krakelleringer som gør, at når kølboltene bliver spændt, så trykker de på et ikke- fast materiale. Groft set kan du overspænde boltene, for boksene kan ikke holde igen.

Det er putty-boksene, der oftest skaber problemer for C&C og lignende mærker med samme køl konstruktion. “The smile”. Ser man et frontalt gab i kølen forfra, så ligner det et stort smil…omend der bestemt ikke er noget at grine af, for lad os være ærlige. En møtrik og bolt løsner sig ikke bare lige sådan. Men en putty boks der krakelere og tillader ekstra kompression; det skaber ravage. Der er der, vi er nu…

Værftet er nu i gang og tilliden til dem og deres håndværk er høj, men vi har også en regning, der tikker. Forsikringen dækker ikke og det hele hviler på vores penge pung og vores samvittighed.

Især mig, banker mig stadig i hovedet over, at jeg ikke havde fanget de problemer, vi nu står med.

Tidligere ejer er stadig tavs og både værftarbejderne og jeg er enige om, at dette issue med kølen vidste han godt; det er simpelthen ikke til at overse, hvis man har haft sin båd i mange år og haft den på land bare 1 gang… der kom jo endda vand ind i sumpen.

Jeg vil kun tale for migselv; men det er svært at navigere i sine følelser, når man har købt en båd i god tro og med tillid til en person…og nu stå her. At vide, at de kroner, der er brugt på båden, nu overstiger dens markedsværdi…og der stadig er en to-do liste med nogle halv store poster. Jeg trøster mig mig ved at huske tilbage på den sidste tur.

En tidlig morgen fra Anholt, stikke ud efter færgen og sætte fuld sejl med dybe former… 6,5 knob på foran for tværs i svag vind, overhalede 2 andre båden uden problemer og som vinden tog til henover morgentimerne, så ramte vi 8 knob med en stærk fornemmelse af, at hun hviskede “Der er stadig overskud til mere fart… hvis du har mere vind og du sætter noget andet end en krydsfok”.

Med næsten ingen krængning, kaffe i cockpittet, sommerlig temperatur og en god følelse af, at dette er hvad en C&C 44 kan… Fart, komfort, styrke og ikke mindst charme i i sine gamle former…