Svenner Fyr
Der er ikke meget luft at ride på her ved solopgangen, så det bliver D1’erens tur til at trække. Det er kælenavnet til motoren. Den har samme spinkle lyd som jeg R2D2 fra Star Wars. Ud af sandefjord det går og typisk ude langs norske kysten skal du ikke spejde langt efter vind…men i dag er en undtagelse. Henover gamle dønninger det går og båden vugger stille og roligt på bølgen blå. Det er nu jeg kommer i tanke om at Mixer bådene er kendt for en halv kritisk fejl. Diesel tanken på sine beskedne 50 litre er designet sådan at bliver krængningen for stor, så suger motoren luft fordi diesel standen ikke er høj nok; efter bitter erfaring er det min. 50-70% fuld. Tanken er 55% fuld i dag.
Svenner fyr står stolt allerede i da jeg kommer ud af Sandefjord og et nemt pejlemærke at styre efter; dog skal der lige holdes øje med kortet for der er undersøiske skær og områder hvor man helst vil styre udenom…bare for at være sikker.
De gamle dønninger tårner sig mere op jo længere jeg kommer ud og de værste tårner sig op til en lang og doven 1,5 meter. I sig selv ikke noget problem så længe at jeg får båden til at skære rigtigt henover dem.
Svenner fyr er tæt nu og jeg følger den ældre herrer i Sandefjords vejledning og sejler ned langs øst siden af øen. Troede jeg havde set grundigt på søkortet men 100 meter før tager jeg en kraftig drejning for at undgå 2 meters dybde mellem 2 sten partier…. Kaja, båden, stikker 1,8 meter. Et A4 ark i mellem en jern køl og sten med 5 knobs fart er måske lige at presse den.
Indsejlningen til at Svenner fyr er ”skummel”; et ord jeg ikke syntes vi bruger nok i Danmark. 2 sten partier er indsejlingen til Svenner bugten og når man sejler forbi denne dag så bliver man i tvivl om dette virkelig er seriøst tænkt at man skulle komme ind her. Måske er jeg bare dansker forsigtig for syntes virkelig ikke det ser ud til at der er plads. Jeg sejler forbi indsejlingen med de 2 sten partier på styrbord, og holder Kaja op i mod dønningerne så hun peger op og ned og ikke ruller for meget… en sikker måde at provokere luft problemet. Har forresten ikke mere diesel i reserve til den kloge læsere.
Nu er jeg her og satan om jeg skal sige jeg ikke turde… Motoren får ekstra omdrejninger og køre på så vi surfer fint og stabil. Vi rammer 6 knob og sejler lige mod indsejlningen. Øjnene er fokuseret på mobilen med søkort og horisonten. Mobil, horisont, mobil, horisonten, fuck…, hvad er hvad, horisont, hvor blev stenen af??? Hvor er indsejlningen? De gamle dønninger brækker hen over stenene og det mindre undersøiske område rundt om det vestlige sten parti; alt bliver hvidt og turbulent. Det er primære den undersøiske den man skal holde øje med her for det er den der river kølen af sagde den gamle Nordmand. Voldsomt surfer jeg ned i en bølge imellem de 2 sten partier og er lige midt mellem dem; vandet er turbulent og kan mærke på rorpinden af roret er anderledes, alt er hvidt de først 6 meter rundt om båden, det undersøiske smiler i en blågrøn farve til bagbord og det er som om at tiden står stille et øjeblik…Så kommer den næste bølge og løfte mig op og videre ind af indsejlingen, forbi de 2 sten partier og jeg kan kigger intenst mellem horisont og mobilen..WHAT! En sten mere! Som selvfølgelig ligger under vand lige i midten af det hele. Roret bliver drejet til styrbord så Kaja går til Bagbord (rorpinds logik for rat folket) og med den bølge vi surfer på så bliver det til et fald i omdrejninger fra motoren… krængningen er for stor og motoren suger luft. Vi går 5 knob i et løb jeg helst ville lunte ind med 3 knob… Løsningen er at give den mere gas! Gas håndtaget ryger helt i bund og motoren falder i omdrejninger fra 2000 til 1800 til 1700 til 1500 og wrop wrop wrop 2000 2500 3000 omdrejninger, og af med gassen igen. Alt sammen mens jeg styrer rundt om den sten i midten af etape 2 af indsejlningen. Her skal man så tæt på en stejl klippe på bagbord siden at rækker du en bådshage ud så skal du kunne røre klippe væggen.
Hjertet dunker hurtigt og jeg bruger 2 minutter på at falde til ro da jeg endelig kan konstatere at jeg er inde i Svenner bugt… Her er ingen og jeg lægger mig til langskibs ved en kaj kant reserveret til kystverkets skibe. Efter snak med herren fra Sandefjord, er sansynligheden for at de kommer forbi lav.
Svenner fyr er en af mine punkter på MUST SEE listen for dette togt. Den er nået nu og det føles godt at man har ”kæmpet” sig vej frem. Selvom jeg ligger urolig og mine fortøjninger får en god workout de næste 24 timer så er smilet stort. Øen er øde og udover et par kajak roer der ud af det blå dukker op med madpakke så har jeg haft Svenner fyr for mig selv. Alt er lukket og slukket her på øen og kun en summen fra generatoren inde i tårnet kan høres.
Bader nøgen i den nordlige bugt, hopper rundt på klipperne som en bjergged (dog med tøj på) og nyder en Alkohol fri øl (alternativ til virkelig dyre Norske øl…WTF) i solnedgangen. Livet og Norge er skøn lige nu. Mutters alene på en Norsk ø med et over 100 år gammel fyr der stadig blinker i mørket… Whats not to like.
Slutter af med at nyde Svenner fyrs langsommelig blink ud i mørket og tænker på om der stadig er nogle derude der sejler efter dette stolte tårn.